torsdag den 29. september 2011

TripTrap salatskål der slet ikke er en skål.....


Da vi startede opgaven med at tegne en salatskål for TripTrap tog vi afsæt i en analyse af hvordan vi tilbereder og serverer salat idag. De seneste 10 år har vist en tydelig tendens mod at salater bliver mere komplekse i sammensætningen af råvarer. Salater bliver således også brugt som en mere mættende del af måltidet, hvorfor der kommes langt flere "fyldige" råvarer i, såsom kerner, bær, rodfrugter, nødder etc. Hele præsentationen af salaten er blevet en mere vigtig egenskab ved serveringen.

Det alle troede skulle være en salat-skål, blev derfor til et salat-fad. Et stort (Ø32cm) porcelænsfad med kant der er høj nok til at "gribe" salaten men samtidig giver en flot præsentation at de forskellige ingredienser.
Til fadet blev også designet et salatbestik med et enkelt nordisk formsprog.

Ingen kommentarer: