onsdag den 15. juli 2015

Red Dot Award Prisoverrækkelse

Dan Dryer drog til Essen til overrækkelsen af deres Red Dot Award og havde en fantastiske aften med  de andre stolte vindere. Vi ønsker Dan Dryer tillykke og lover, at vi kommer med næste gang der skal høstes priser for godt design og godt samarbejde.

fredag den 22. maj 2015

Red Dot Award 2015 for Dan Dryer

Så er det endelig officielt!
I samarbejde med Dan Dryer har vi designet serien Björk - håndtørrer og automatisk sæbedispenser.

Med Björk har vi gennem et enkelt formsprog skabt et stærkt design med bred anvendelsesmulighed. Specielt har serien stor styrke ved repetition, hvilket ofte er en del af udfordringen i større offentlige rum.

Vi glæder os til at kunne vise billeder fra de første opsætninger så snart de er på plads.

Se hele historien på dandryer.dk

torsdag den 21. maj 2015

Nordic serien i ELLE Decoration UK


Nordic serien får i Elle Decoration UK, SUPER fin redaktionel omtale under temaet The New Simple.
Stor respekt herfra til Trip Trap, for deres ihærdige arbejde med, at få deres smukke produkter ud i verden under Skagerak navnet.

Se  ELLE Decoration UK online her

tirsdag den 12. maj 2015

Furnipart Nyheder 2015



Furnipart er netop hjemvendt fra Interzum messen hvor de præsenterede deres nyheder for 2015/16. VE2 har igen i år tilføjet en flok nye greb til kollektionen som vi er rigtig stolte af.

LINKS:

Billeder fra Interzum

Furnipart NEWS 2015 katalog

Furnipart Virtual Showroom

mandag den 27. april 2015

Nye messedisplay for Louise Kragh


Louise Kragh Smykker startede 2015 med 4 travle messer i Europa. Til lejligheden designede VE2 nye elegante displayborde og pidestaler med opbevaring. Alt naturligvis tilpasset den displaybakkeserie vi tidligere tegnede for dem i Douglas Pine.

....og det fine er, at det meste af messen er på vej til at blive til en flot Shop in Shop, hos en af Louise Kraghs store kunder - det giver go' mening!

mandag den 16. marts 2015

Nomad får fin omtale hos dwell

Nomad får lige nu rigtig fin omtale på amerikanske dwell - et af USA's helt store Interior/Lifestyle magasiner - med egen webshop naturligvis...
Vi følger spændt Trip Traps færd ud i den store vide verden under navnet Skagerak.

Se mere på: dwell

tirsdag den 10. marts 2015

Red Dot Design Awards 2015

Vi har lidt svært ved at få armene ned idag...
Det er alt sammen stadig meget hemmeligt men 2015 tegner vældig lovende!

Red Dot skrev:
"I wish to congratulate you sincerely on this award and on your succes - also on behalf af all the jury members. With 4.928 innovative entries from 1.994 participants from 56 countries in 2015 alone, the Red Dot Award: Product Design is now not only the largest and most recognised product competition in the world, but also the most international..."

onsdag den 4. februar 2015

Skagerak på Stockholm Furniture Fair



Trip Trap - eller SKAGERAK som de hedder ude i den store verden - udstiller i disse dage på Stockholm Furniture Fair. Med en flot ny approach på deres messestand designet af Christina Liljenberg, får den flotte kollektion virkelig fin eksponering og en masse positiv opmærksomhed. Alle er ret positive over Nordic reolen, der ikke efterlader nogen i tvivl om at serien efterhånden spænder rigtig bredt.
Følg med på Instagram #skagerak #sffinstawalk

søndag den 1. februar 2015

Trip Trap Nordic hos Inspiration

Dejligt at se at Inspiration butikkerne har taget Nordic serien fra Trip Trap til sig og fuldstændig har forstået det vi gerne ville med serien.

onsdag den 28. januar 2015

QAMPO


Sidste år startede vi et nyt, spændende, grafisk samarbejde med den spirende nye virksomhed QAMPO A/S, som gennem analytiske værktøjer forudser og løser problematikker allerede inden de opstår. Denne evne afspejles  i logofuglen, en Scrub Jay, som er en lille klog fætter, der i fugleverdenen er kendt for sine stærkt udviklede analytiske evner...
Se mere på QAMPO.dk

torsdag den 11. september 2014




Siden lanceringen i 2009 har porcelænsserien Nordic været en stærkt voksende succes hos Trip Trap. Serien er gennem årene løbende blevet udvidet og består idag af over 20 emner der i form og funktion supplerer hinanden og er en fin udvidelse af Trip Traps anerkendte sortiment af smukke design i træ. Til efteråret 2014 har VE2 introduceret to kander: Mælkekanden på 0,4 liter og vand/juice/kakaokande på 1 liter. Desuden er skåleserien blevet suppleret med en skål med diameter 16cm, som ligger sig mellem den lille på 12cm og kartoffelskålen på 20cm. De tre skåle stabler funktionelt inden i hinanden.

I 2012 vandt VE2 og Trip Trap Formland Design Award med opbevarings-stigen Nomad - et produkt der siden har gået sin sejrsgang over hele Europa. Tanken om lette smukke træmøbler, der kan ændre karakter og funktion sammen med omgivelserne, er nu oversat til en serie af æske og bakke. Designet bygger på en modularitet der gør, at både bakke, æske og låg kan bruges fleksibelt hver

torsdag den 13. marts 2014

BUKBUK for unoform i RUM

I marts-nummeret af RUM er unoform rykket ind med en hel side om deres syn på livet i husets hjerte. Igen er det VE2's BUKBUKbord, der laver koblingen mellem køkken og fællesrum. Bordet er her udført i massiv Black Oak og der er sat BUKBUK bænke til.

tirsdag den 11. februar 2014

Prototype gennemgang for TripTrap

Vi har for øjeblikket diverse prototyper fra TripTrap til godkendelse. Det tegner meget lovende og mon ikke der snart er 4-5 nye produkter på hylderne i butikkerne...

To displayserier - side om side...



Hos Decorate i Nørre Allé Aarhus C, overfor VE2, faldt vi tilfældigvis over ikke mindre end 2 displayserier vi har udviklet de sidste par år.
Pap-dispenserboxe for Simply Chocolate, der uden at koste en formue, får de lækre chokoladebarrer frem på disken.
Louise Kragh Smykker er også fast i udstillingen hos Decorate, præsenteret på displays i massiv douglas pine. Designet af VE2 og produceret af WestPack.

torsdag den 9. januar 2014

Fjordpark-bænk på Kerteminde Havn




Igen har Hitsa forskønnet danske byrum med Fjordpark Serien.
Som en del af helhedsplanen "Lyset over Kerteminde" har de nyrenoverede områder omkring kanalerne fået Fjordparkbænke.
Vi vil glæde os til at se borgerne indtage det smukke område til foråret.

mandag den 16. december 2013

Fjordpark i Odense

Byrumsinventarserien Fjordpark som vi har tegnet for Hitsa, er nu hastigt på vej ud i bybilledet over hele landet. Senest er skraldespanden blevet placeret i det charmerende Vintapperstræde i Odense C.

fredag den 1. november 2013

Nye TripTrap kataloger frisk fra trykken


Så er de nye produktkataloger fra Trip Trap kommet og VE2 er igen repræsenteret bredt.
I år har Trip Trap desuden udgivet et rigtig flot inspirationskatalog: "Trip Trap Stories". Her understreges tydeligt hvordan TripTrap produkter smukt indgår i forskellige hjem, uden at begrænses af tid og rum.

Se mere på:
www.triptrap.dk

mandag den 30. september 2013

HITSA.dk

VE2 har arbejdet med HITSA siden 2006 og gennem årene hjulpet med både produkter, identitet og kommunikation.
Nu er der kommet nyt ejerskab og fremtiden ser rigtig spændende ud.

Første skud på stammen er det nye navn HITSA (før Hitsa Hejls) understøttet af et payoff med masser af vilje og ambition:
We Supply Urban Spaces.

Vi har i samarbejde med Brinth & Hillerup opbygget en helt ny hjemmeside med masser af nyt billedmateriale og fuldt opdaterede nye produktark.

Se mere på: www.hitsa.dk

fredag den 6. september 2013

TRIP TRAP STORIES


Trip Trap har til efteråret udgivet et nyt stemningskatalog - TRIP TRAP STORIES. Fyldt med historier om at leve sit liv med smukke ting, man kan knytte sig til - design der får et langt liv gennem god kvalitet.

Se Trip Trap Stories på
www.triptrap.dk

tirsdag den 27. august 2013

BUKBUK hos unoform på Søtorvet



Vi var forbi unoform på Søtorvet i København, hvor BUKBUK bordet er landet fint i den nye udstilling.

BUKBUK bordet er nu, også her blevet integreret i en køkken-ø. Bemærk hvordan det er løst at bordet har alm. spisebordshøjde, samtidig med at køkkenbordet holder arbejdshøjde på 92 cm.

Det sorte langbord med linoleum på toppen, er den længste model på 3,6 meter og anvendes i butikken ofte til møder og større kundearrangementer.

Og så arbejder vi forresten pt. på at få BUKBUK ud i butikkerne i en rund Ø120 cm version - mere om det senere...

fredag den 23. august 2013

Nye ON elkedler


Vi har sat 4 nye efterårsfarver på ON kollektionen af elkedler fra AGK Nordic. Frank satte prøver af idag og vi har gået rundt om dem og synes de er blever rigtig fine. Da vi samtidig åbnede det nye nummer af RUM, og så at de er temmelig enige i vores farvevalg.... Ja så er vi jo nok ikke helt skævt på den!

mandag den 17. juni 2013

BERNTH & CO


Vores gode samarbejdspartner, kok Bo Marcussen og hans kone Sara Bernth har besluttet sig for, at nu skal det være slut med middelmådige sandwiches i Aarhus. D. 29 juni slår de dørene op for BERNTH & CO i Borggade. Vi har fået lov at smage lidt - det bliver rigtig godt!
VE2 har hjulpet til med logo og kreativ sparring omkring indretningen.

Puder og dyner for John Cotton

Gennem længere tid har vi hjulpet John Cotton, en af Europas største producenter af fiberdyner og puder, med udvikling af private label serier. VE2 står for farveskalaer, mønsteroplæg og trykfiler.

tirsdag den 28. maj 2013

Furnipart & Vonsild på Interzum 2013






Så er Furnipart og Vonsild hjemme fra Interzum messen i Köln. Årets tema har vi sat i linoleum med varme naturlige farver.
Standen er funktionel og opfylder sælgernes behov ift. at vise grebene på låger og skuffer, samt give et hurtigt overblik over kollektionerne.
I alt 83m2 med mødelokale og eget køkken.
Messestanden er en videreudvikling af standen vi tegnede til ZOW tidligere på året, så der er taget hensyn til både genkendelighed og økonomi.
Mon ikke også mange af elementerne, igen i år, ender som udstilling hjemme i showroomet.